8.Tena og Amazonas
I morges tog vi så bussen til en by i udkanten af junglen...Tena hedder den. Det meste af busturen var ganske forfærdelig, da vi kørte gennem junglen på en grusvej i 2 timer. Men nu er vi her, har fundet et hyggeligt lille hostel i udkanten af byen med udsigt til både junglen og bjergene. Det er en frygtelig by. Det er en af de byer hvorfra man startede med at fælde regnskoven. I dag er der en del turisme, der er nogle fantastiske riverrafting ture, kanoture og jungleture.
Kl 8 i morgen tidlig tar vi på en tur ind i junglen, vi glæder os meget.
Vi skal være derinde en 4-5 dage, så der går lidt før i hører fra os igen. Som lovet prøver jeg at sende lidt billeder i dag. Nogle som hænger sammen med de tidligere rejsebreve og nogle fra vores seneste oplevelser i junglen. Da vi kom tilbage til vores hostel søndag aften i Tena, efter at have været ude og spise, snakkede vi med tyskeren som ejede stedet og han havde en jungletur som vi selv kunne sætte sammen som vi ville. Vi blev enige om at starte mandag morgen med en kanotur op af nogle floder, dernæst skulle turen gå ind i junglen til en indianerfamilie hvor vi så skulle bo i 3 nætter.
Mandag morgen blev vi kørt hen til en bus sammen med vores fremtidige guide Juan som skulle tage sig af os alle dagene. Efter at have kørt i ca. 1 time længere og længere ind i junglen på en lille grusvej, nåede vi en stor flod. 
Vi steg omborg i en motoriseret kano og nu gik det bare op af floden. Vi sejlede i ca. en time, så lagde vi til ved bredden. Her boede en indianerfamilie som havde lavet et lille museum som viste hvordan de tidligere havde levet i regnskoven. Vores guide Juan og kanoføreren lavede en fantastisk frokost til os på palmeblade, imens lå vi i en hængekøje og slappede af og nød varmen.
Vi spiste alle fire sammen og resterne gav vi til familien. Vi fik også lov at prøve at puste med et pusterør som indianerne bruger, vi var rigtig gode til det.
Vi spiste alle fire sammen og resterne gav vi til familien. Vi fik også lov at prøve at puste med et pusterør som indianerne bruger, vi var rigtig gode til det.
Efter frokost sejlede vi videre op af floden. igen efter 1 time lagde vi til ved et reservat. Dette var et sted der var blevet startet af en schweizisk kvinde, der ville prøve at redde nogle af junglens dyr. Her blev syge dyr og ulovlig fangede dyr, som politiet havde fundet, afleveret. Der var 14 frivillige ansat til at tage sig af dyrene og 4 af dem var danskere. Den ene viste os rundt og fortalte om deres projekter med dyrene. De prøvede at gøre dyrene klar til at komme ud i skoven igen, men i de fleste tilfælde kunne det ikke lade sig gøre, da dyrene nu var vænnet til at blive fodret eller var så vant til mennesker at de ikke ville kunne klare sig i skoven. Vi så rigtig mange dyr der, af alle slags.
Efter en lang dag på floden kom vi tilbage hvor vi var steget i kanoen og kørte derefter tilbage til Tena med bussen. Straks vi kom til vores hostel, tog vi vores tasker, hoppede op i den store firehjulstrækker og kørte nu af sted til vores indianerfamilie vi skulle bo hos.
Efter 40 min kørsel af en lille grusvej ind i junglen, kom vi til en hængebro, her blev vi sat af for bilen kunne ikke komme videre. Nu skulle vi gå videre i ca. 25 min før vi ville være der hvor vi skulle bo. Det var begyndt at regne temmelig meget, så vi ventede lige lidt, for at se om det stilnede af, men det fortsatte bare, så til sidst måtte vi bare tage taskerne på ryggen og gå over broen. Når jeg siger regne, så er det alså ikke som derhjemme, her vælter det ned i tykke tove. Jeg havde selvfølgelig købt nogle lette regnslag hjemmefra, så Sofie fik et og jeg tog selv et på, havde vi ikke haft dem, var alt hvad vi havde blevet gennemblødt.
Vi fik udleveret et par gummistøvler hver og så traskede vi af sted. Klokken var ved at være 6 om aftenen og her bliver det bælgravende mørkt omkring den tid. Lommelygterne måtte også frem og efter ca. 25 min i mørke, hvor vi prøvede at skræmme slangerne væk med lidt støj, nåede vi endelig vores familie. Sofie og jeg havde selskab af en tysker som bare skulle være der en enkelt nat. Han havde rejst med busser fra Alaska og ned igennem Amerika i 7 måneder.
Vi kunne ikke rigtig se så meget da vi kom, der var ingen elektricitet, kun nogle stearinlys, men vi skyndte os at få det våde tøj af og så var der ellers dækket op til os. I stearinlysets skær, spiste vi vores værters gode mad, drak en øl og gik i seng. Vi anede dog dårligt hvad vi sov i, så mørkt var det.
Næste morgen vågnede vi op til en skøn solskinsdag, vi var også ved at være trætte af al den regn. Familien lavede morgenmad til os og så skulle vi ellers af sted på vores første tur.
Først gik vi de 25 min ned til hængebroen, der holdt bilen og ventede på os, så kørte vi i ca. 15 min. Nu skulle vi gå op igennem en lille bæk/flod, vi gik i vandet det meste af tiden og efter en times tid kom det første vandfald.
Her skulle vi rappelle op i et tov. der var i alt 4 vandfald vi skulle op af, og hold k.... hvor var det fedt, noget af det sjoveste jeg nogensinde har gjort. Vandet var lidt koldt men vi svedte så det gjorde intet. Jeg ønskede bare at det ville blive ved.
Her skulle vi rappelle op i et tov. der var i alt 4 vandfald vi skulle op af, og hold k.... hvor var det fedt, noget af det sjoveste jeg nogensinde har gjort. Vandet var lidt koldt men vi svedte så det gjorde intet. Jeg ønskede bare at det ville blive ved.
Vi blev lidt ved det sidste vandfald og badede.
Nu skulle vi igennem junglen og her tror jeg det gik galt for mig. Det var så varmt og jeg havde bare min badedragt på. Godt nok sprøjtede jeg mig hele tiden, men myggene i Ecuador er vilde med mig. I skrivende stund har jeg nok ca. 70 myggestik, og jeg skulle hilse og sige at det ikke er så sjovt...ha ha.
Efter en time kom vi ud på en lille sti, her havde en indianerfamilie deres hus, der var fyldt med dyr, hunde høns, kyllinger osv. men mennesker var der ikke.
Juan, vores guide, lavede en udsøgt frokost til os, og efter en times tid fortsatte vi turen videre. Vi skulle ned til en lagune og bade.
Der var fantastisk smukt, men vandet var koldt. Sofie sprang hurtigt i men jeg måtte hjælpes...ha ha. Kom dog i til sidst.
Efter en dejlig dag vendte vi tilbage til vores Cabanas i junglen og nød et dejligt aftensmåltid, nu kun Sofie og jeg og vores guide. Og så selvfølgelig vores lille ven junglegrisen, som elskede at være hos os.
Onsdag skulle vi på jungletur, men Sofie var meget træt og trængte bare til at slappe af, så vi besluttede os for at se om vi kunne finde en strand langs med floden hvor vi boede. Vores guide kendte selvfølgelig området og vi kom snart til en fantastisk lille perle.
Stedet var fyldt med sommerfugle, i alle farver, de satte sig på os, sjovt nok satte de sig på de farver som de selv havde, jeg havde en turkis badedragt på og straks satte sig en turkis sommerfugl. På stranden havde vi et stykke grøn sæbe og vips der sad en grøn sommerfugl. på Sofies sorte taske sad en mørkviolet. Der var fantastisk smukt og vi gik hele tiden ud og badede.
Stedet var fyldt med sommerfugle, i alle farver, de satte sig på os, sjovt nok satte de sig på de farver som de selv havde, jeg havde en turkis badedragt på og straks satte sig en turkis sommerfugl. På stranden havde vi et stykke grøn sæbe og vips der sad en grøn sommerfugl. på Sofies sorte taske sad en mørkviolet. Der var fantastisk smukt og vi gik hele tiden ud og badede.
Da vi kom tilbage spiste vi frokost og lå så og blundede i en hængekøje. Om eftermiddagen gik jeg ind i junglen med Juan, han viste mig alle mulige planter og frugter og hvad man kunne gøre med dem. Nogle kom der farvestoffer ud af og andre kunne bindes til reb eller bruges til forskellige former for medicin..
Senere tog Juan tilbage til Tena og Sofie og jeg skulle være der alene om natten, dog med vore værter som naboer. Vi gik igen tidligt i seng for vi skulle op og riverrafte næste morgen.
Vi startede kl. 9 med at vandre ned til hængebroen, med os havde vi al vores bagage, for vi skulle ikke længere være i junglen.
Vi blev hentet ved broen og kørt til det sted hvor raftingen skulle starte.
Der var 3 gummibåde og vi var 18 personer.
Jeg var lidt nervøs, for jeg havde ikke prøvet det før, men det var der ingen grund til. Der var nogle rigtig gode guider, bla. Andet 2 fra Canada og så vores egen guide Juan. Vi kom i en båd med 4 andre, hvoraf de 2 var et par danske piger.
Det gik rigtig godt og det var sjovt. Vi raftede i næsten 6 timer, det meste af tiden var det ren afslapning, men indimellem gik det derudaf. Vores båd var den eneste der ikke tippede ( selvfølgelig fordi vi var så gode he he )
Vi havde nu raftet Vi pakkede vores ting for vi skulle op næste morgen og af sted til Quito.
Så gik vi i byen og spiste med den ene af de danske piger, den anden var blevet syg og var gået i seng. Bagefter gik vi ud og fik en drink på et lokalt diskotek....salsa, salsa, salsa.....
Forrige side Næste side
